was successfully added to your cart.

Category

Nyheder

CYKELMEKANIKER SØGES

By | Nyheder | No Comments

Cykelmekaniker søges

Horsens Cykler er en familieejet virksomhed i udvikling. Vi har forrygende travlt – så travlt at vi mangler 1-2 mekanikere på vores værksted, til at få vores værksted og op i et højere gear.

Dine arbejdsopgaverne omfatter

  • Reparation og service af alle slags cykler – lige fra citybikes til el-ladcykler. 
  • Klargøring af nye cykler/elcykler
  • Reklamationshåndtering
  • Kundebetjening (ind- og udskrivning af reparationer)
  • Bestilling af varer og reservedele
  • Salg og kundebetjening

Arbejdstid

Fastsættes efter aftale.
– Vi søger som udgangspunkt en mekaniker på fuldtid.

Kompetencer og profil

Du har et skarpt øje for cykelreparationer, kundeservice og er ikke bange for at gå forrest, få ting til at ske, og formår at holde hovedet koldt i stresset situationer. 

  • Du er uddannet cykelmekaniker
  • Har erfaring med at reparere cykler
  • Smilende og serviceminded
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du har ordenssans
  • Mødestabil

Horsens Cykler

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en mindre virksomhed med engagerede, kompetente kollegaer. Gode arbejdstider og betalt frokost. Grundet vores lille virksomhed er der en uformel tone og højt til loftet med mulighed for at præge egen udvikling og hverdag. Vores butik er beliggende i hjertet af Horsens. Sønderbrogade 27-29, 8700 Horsens

 

Ansøgningsfrist: Snarest
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgning og CV sendes til:

Mail: info@horsenscykler.dk
Kontaktperson: Julie Østergaard
Telefon: +45 7565 4846
Web: www.horsenscykler.dk

ELCYKELMEKANIKER SØGES

By | Nyheder | No Comments

Har du erfaringer med elcykler, servicering af kunder og leder efter en mulighed for at kunne sætte dit præg på en virksomhed i rivende udvikling, med fokus på fremtidens transportformer, er dette job måske noget for dig.

Horsens Cykler er en familieejet virksomhed i udvikling. Vi har forrygende travlt – så travlt at vi mangler 1-2 mekanikere på vores værksted, til at få vores værksted og op i et højere gear.

Arbejdsopgaverne omfatter

  • Reparation og service af cykler/elcykler
  • Klargøring af nye cykler/elcykler
  • Reklamationshåndtering
  • Kundebetjening (ind- og udskrivning af reparationer)
  • Bestilling af varer og reservedele
  • Salg og kundebetjening

Arbejdstid

Fastsættes efter aftale.
Vi søger som udgangspunkt en mekaniker på fuldtid.
Der kan være tale om yderligere en stilling på deltid. 

Kompetencer og profil

Du har et skarpt øje for cykelreparationer, kundeservice og er ikke bange for at gå forrest, få ting til at ske, og formår at holde hovedet koldt i stresset situationer. Det er et krav at du har erfaringer med elcykler. 

  • Du er udlært cykelmekaniker
  • Har erfaring med at reparere elcykler 
  • Kan holde mange bolde i luften
  • Serviceminded
  • IT på brugerniveau
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du har ordenssans
  • Du er smilende, energisk og initiativrig

Om Horsens Cykler

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en mindre virksomhed med engagerede, kompetente kollegaer. Grundet vores lille virksomhed er der en uformel tone og højt til loftet med mulighed for at præge egen udvikling og hverdag.
Vores butik er beliggende i hjertet af Horsens. Sønderbrogade 27-29, 8700 Horsens 

Ansøgningsfrist: Snarest
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Efter kvalifikationer

Motiveret ansøgning og CV sendes til:

Mail: info@horsenscykler.dk
Kontaktperson: Julie Østergaard
Telefon: +45 7565 4846
Web: www.horsenscykler.dk

Sådan vælger du din Mountainbike

By | Nyheder | No Comments

Find den rigtige Mountainbike

Hvis du vil bruge din MTB til kørsel i skoven og ikke kun til hverdagskørsel, så skal du som minimum op i prisklassen, der begynder ved 5.500-6.000 kr. Fra omkring 5.500-6.000 kroner kan du finde en cykel, som du kan være sikker på kan holde og er så god, at den kan forbedres når du bliver bedre og ønsker at opgradere dele og udstyr.

Efterår og vinter er ofte gode tidspunkter at købe en mountainbike, her kan du som tegl få mere cykel for pengene. Vi skal af med de sidste eksemplarer af sidste års modeller, og derfor kan du gøre en god handel og spare et par tusinde kroner eller endnu mere.

Se Mountainbikes HER

Hardtail eller Full-suspension

Størstedelen af mountainbikes har affjedring som standard. Hvilket sikrer stabilitet på ujævne underlag, stigninger og nedkørsler, og absorbere de kræfter, der genereres, når du kører af drops eller hop.

Hardtails, som navnet indikere, har en stiv bagende og en suspension gaffel i front. 

Full suspension cykler har både en suspension gaffel i fronten og et chok i bagenden. Det gør det muligt for baghjulet at bevæge sig mere frit, og kan i højere grad tilpasse sig underlaget.

Hardtails er eminente til at klatre op af stigninger, effektive i pedalerne og et godt valg til dem der foretrækker cross-country og et vel præpareret spor. Derudover kan de fås til en overkommelig pris, og er et fornuftigt bud til dem, der ikke vil investere hele opsparingen på en MTB.

Full-suspension cykler gør det muligt at dække teknisk terræn i højere fart og med mere selvtillid end en Hardtail. Her får du tilgengæld også lov at betale ekstra for det.

 

Størrelser indenfor Mountainbikes

  • 29″ tommer er den største af de tre, og giver dig et højt momentum, så snart du er oppe i fart. Den store størrelse giver hjulene mere kontrol henover råt terræn, plus de er gode til opstigninger. På den anden side, er de som regel tunge og afhængig af kvalitet. Derudover kan de være en anelse sværere at kontrollere gennem snævre sving, og egner sig ikke til mindre riders.
  • 27.5″ tommer er den mest populære udgave. Især til trail og enduro kørsel. De er mere alsidige og responsive end 29″ tommer hjul, men kan stadig overkomme teknisk terræn.
  • 26”, tommer var tidligere go-to størrelsen for de fleste ryttere. Men er i høj grad blevet udskiftet af 29 og 27.5 tommer.

 

Hvad er mit budget?

En MTB kan koste alt mellem 3.000 kr. og 100.000 kr., men som grundregel kan man hverve sig en god gennemsnitlig hardtail for omkring 5000 kroner, og en fully for omkring 10.000.

Efterhånden som man bruger flere penge på sin cykel, vil delene til cyklen også stige i kvalitet. Delene bliver lettere og stærkere, bremserne hydrauliske med store skiver, og de forskellige dele såsom saddelpind og styr er lavet af carbon.

Prisen på carbonstel begynder på omkring 15.000 kr., og 20.000 for en fully.

Hvor skal jeg cykle henne?

Terrænet, du har tænkt dig at cykle i, afgør, hvilken cykel du skal købe – det er det værd at være ærlig over for sig selv, når det kommer til dette. Det er forståeligt, at du har store planer om at cykle Alperne tynde, men hvis hovedparten af dine cykelture foregår i Rold Skov, giver det bedre mening af købe en cykel, der passer til det terræn.


Må jeg teste cyklen?

Hvis du skal have tegnedrengen frem, giver det mening, at finde ud af om cyklen føles korrekt for dig, og den eneste måde at finde ud af det på er ved at teste den. Hos Horsens Cykler har du altid mulighed for at teste de modeller der står i udstillingen. 

Se TILBUD på Mountainbikes HER

10 gode råd – Til vinterens cyklister

By | Nyheder | No Comments

Her er hvad du skal tænke på, når vinteren lægger sig på din cykelvej

 

10 gode råd:

 

1. Stå tidligt op
Tag af sted i god tid, så du kan køre efter forholdene. Det er det bedste råd, vi kan give.

2. Pak let
Undgå tungtlastede cykelkurve, tasker og andet, som gør det svært at styre. Pak let og lavt, fx i en cykeltaske bagpå.

3. Se og bliv set
Gode cykellygter er et must! Selv i dagslys kan det være svært at læse underlaget, og det er en forudsætning for sikker kørsel. Husk også reflekser, så andre trafikanter kan se dig på lang afstand.

Klik her og find billige godkendte cykellygter

4. Dæk
Dækket må gerne være lidt blødt pumpet, og jo bredere dæk des bedre.

5. Sving i en bue
Undgå skarpe og pludselige sving. Tag store, bløde sving i det omfang den øvrige trafik tillader det. Brems ned før svinget – akkurat som i bil – og slip bremsen, før du drejer.

6. Brug bagbremsen
Brems i god tid og gør det forsigtigt. Brug bagbremsen – og slip bremsen, hvis hjulene begynder at skride.

7. Tjek løbende bremserne
Tjek jævnligt, hvordan din cykel bremser: Er underlaget glat? Virker bremserne, som de skal? Særligt fælgbremser kan blive sølet til i is og sjap, og det mindsker bremseeffekten.

8. Hold afstand
Helt banalt: Bremselængden øges, når det er glat, så giv lidt mere plads i trafikken.

9. Fokuser på at cykle
Hold fokus på cyklisten lige foran dig og på den bane, du skal følge.

10. Smør godt
Nogle dage er det svært overhovedet at komme af sted, fordi cyklen er stivfrossen. Du kan forebygge ved at smøre kæde, lås og kabler jævnligt.

Klik her og find smøremidler til kæde, lås og kabler.

 

Gør Cykeltræning til en Leg

By | Nyheder | No Comments

Gør Cykeltræning til en Leg

Cykeltræning skal helst være sjovt. Derfor er leg på cyklen en rigtig god idé. Under legen bliver cyklen langsomt en forlængelse af barnets krop. Så kræver cyklen ikke længere nogen særlig opmærksomhed, og det gør børnene til sikre cykluster. 

Hvornår er mit Barn klar til at blive sluppet ud i trafikken?  

En cyklist, der er optager af at holde balancen og holde fødderne på pedalerne, er ikke klar til at blive sluppet ud i trafikken. Men kan du først fange sæbebobler, spille cykelbold og lege fangeleg på cyklen, er du godt på vej til at blive en sikker cyklist. 

Lege er en fantastisk indgangsvinkel, til at lære børn at cykle. Børn lære bedst, når de har det sjovt – og de lære både cyklen og kroppen rigtig godt at kende, når de prøver mulighederne og begrænsningerne af, mens de leger. 

Alle cykellege har det til fælles, at barnet skal koncentrere sig om flere ting på én gang. Legen flytter langsomt barnets fokus fra det at cykle til selve legen. Børn helt ned til to år kan lege med i disse simple lege. 

CYKELLEGE

FANGE SÆBEBOBLER
Antal børn: Fra et barn – og opefter.
Alder: Alle fra ca. 2 år og opefter.
Antal voksne: Mindst en.
Rekvisitter: Sæbebobler og evt. en batteridreven “Sæbeboblemaskine” til at holde i hånden.
Fysiske rammer: En legeplads eller en asfalt- eller grusbane. 

Sådan: En voksen får sæbeboblerne til at svæve rundt på hele området, og motivere børnene til at fange så mange bobler som muligt med hænderne, cykelhjelmen, cykelhjulene osv.

RØDT LYS – STOP! 
Antal børn: Fra seks – til ti børn.
Alder: Fra ca. 3 år. 
Antal voksne: Mindst en. 
Rekvisitter: Evt. En rød spand, aktivitetsring eller lignende. 
Fysiske rammer: En asfalt eller grusbane. 
Forberedelse: Banen tegnes op med to paralelle linjer – en i hver ende af området. Der skal være ca. 15 meters afstand imellem linjerne. Der skal være plads til, at alle cyklisterne kan stå ved siden af hinanden bag hver linje.
Sådan: Alle børnene står ved siden af hinanden i startfeltet – dvs. bag en af linjerne. Den voksne står bag den anden linje med ryggen til børnene. Den voksne råber: “Kør” og børnene cykler frem mos målfeltet. Kort efter råber han/hun: “1-2-3 rødt lys – stop!”.  Den voksne vender sig om, og alle cyklister skal holde helt stille! De cyklister, der bevæger sig, bliver sendt tilbage til startfeltet. Alt gentages indtil et af børnene når hen og rører den voksne. Vinderen “bliver den” sammen med den voksne. Du kan også erstatte ordene med et signal: Når den voksne løfter en rød spand eller ligende op over hovedet, stopper børnene. Og når spanden sænkes, må der køres igen.

 

Gode kvalitets Børnecykler – Se Her

Sådan får du en bedre teknik på Mountainbike

By | Nyheder | No Comments

Opskriften på en bedre Teknik på Mountainbike


Det er selvfølgelig en fordel at have stærke ben, men m
ountainbike handler ikke kun om at køre stærkt og have god kondition. Lige så vigtig, er din teknik! Derfor har Horsens Cykler sammensat en række tips, samt gode råd til hvordan du bliver en bedre mountainbikerytter.

Ingredienserne i at køre på mountainbike, består af en masse tekniske udfordrringer og hurtige beslutninger. Når du cykler i skoven, vil du konstant møde udfordringer, såsom: stejle skråninger, store rødder, vandhuller, sving til højre og venstre. Her kan du, med den rette teknik let holde konditionsstærke ryttere bag dig!

Først og fremmest, skal du starte i et tempo som du føler dig tryg i, da din køreglæde altid vil være nummer 1 i opskriften. Lav en plan over din træning, så ledes at du fremover udvælger dig 1 til 2 fokus områder hjemmefra. På den måde opbygger du den teknik, som gør at du kan placere dig foran selv de stærkeste ryttere når du stiller op i motionsløb.  

Find din Mountainbike HER

 

 

8 teknikker – Som gør dig til en bedre mountainbike rytter


1. Rejs dig fra saden, bøj let i knæene og gør pedalerne vandrette
Ved at fordele din vægt på ben og arme, når du står op, får du en bedre balance og reagere hurtigere på forhindringerne.

2. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad – Slip frygten!
Frygten for at styrte når det går stejlt nedad, får mange til at bremse alt for meget. I stedet skal du skubbe din bagdel om bag sadlen og strække dine arme så langt du kan, så du kommer lagt nok bagud. Bagvækten nedad giver dig en bedre balance og gør det svært at få overbalance.

3. Læg vægten frem i sadlen, når det går opad
Rejs dig ikke op, når du køre op ad stejle bakker. Du skal i stedet lægge din vægt frem i sadlen – ved at rykke helt frem på den tynde del af sadlen og presse kroppen ned mod styret. Ved at presse brystet op mod styret, opnår du den optimale klatreposition. Og ikke mindst undgår, at dit baghjul mister greb og snurre rundt.

4. Skub albuerne ud, og gør dig bred når terrænet er svært
Bøj dine albuer, så de peger væk fra dig. Det giver dig en bedre kontrol over styret, og forhjulet bliver derfor ikke så let slået ud af kurs.

5. Hold farten – når du køre i vildt terræn
Blev ven med din fart. Mange har tendens til at sænke farten når køre i vildt terræn. Fortsæt i stedet med at træde i pedalerne og hold farten. Hvis du holder farten, kan din mountainbikes bredde dæk køre over de vildeste udfordringer.

6. Øv dig i at herske forholdet mellem brugen af din forbremse og bagbremse
Når du skrider ud med baghjulet, er det ofte fordi det går meget stejlt nedad, eller du kommer med for meget fart på og hurtig skal bremse ned. Øv dig i at bremse gradvist ned, ved at klemme forsigtigt i forbremsenshåndtag. På den måde undgår du, at dit forhjul blokere. Du skal dog altid huske at forhjulet er lige når du klemmer om forbremsen.

7. Brug dine gear rigtigt
Ved at øve dig i at gear ned i tide, undgår at stå af midt på en bakke.
Når du skal køre opad en stejl bakke, får du tung belastning på kæden, som gør det umuligt at geare ned.
Sørg for at have godt med fart på frem mod bakken. Når du er lige før bakken geare du kraftigt ned, så der ikke kommer belastning på kæden.

8. Skab overblik og kig fremad når du køre mountainbike
Det er fristende at kigge ned, for at se om man klare den forhindring der ligger lige under. Men ved at kigge ned overser du de mange kommende udfordringer. Sørg derfor konstant at kigge fremad – det sikre dig overblikket over de kommende forhindringer.

Køb din næste Mountainbike HER

 

 

Sådan vælger du den rigtige Børnecykel

By | Nyheder | No Comments

Hvordan finder jeg den rigtige Børnecykel?

Med et hav af forskellige modeller og størrelser, kan det være lidt af en jungle når du skal finde den rigtige cykel til det barn. Derfor har vi her, lavet en guide til dig. Så du uden besvær kan finde den rigtige børnecykel.

Nutiden børn er blevet meget modebevidste, så regel nr. 1, tag dit barn med ned i butikken og lade dem prøvekøre cyklen. På den måde sikre du dig at, cyklens størrelse passer dit barn. Med vores erfaring, ved vi også at cyklen bliver brugt langt mere, når de selv har været med til at vælge/købe den.

 

Den perfekte Børnecykel – Passer dit barns behov og størrelse!

Mange af os forældre, vil gerne tænke økonomisk når vi køber mere, end blot et stykke legetøj. Og ja, – det er da fristende at vælge en cykel dit barn kan vokse med! Det er bare ikke altid en god, eller sikker løsning. Derfor kommer der her et par gode råd, som du skal tage med i overvejelsen når du skal købe cyklen.

 

Tips og Råd: 

  • Den perfekte børnecykel, er udvalgt efter barnets skridtlængde. Der findes mange forskellige modeller og størrelse, og her er det vigtig at størrelsen på cyklen passer til dit barn! Børn som føler sig godt tilpas på sin cykel, bruger den langt oftere.
  • Køb ikke altid den billigste cykel. Den kan ende op med at blive den dyreste! Børn bruger ikke blot cyklen til at transportere sig frem og tilbage på, de bruger også cyklen under leg, og derfor er det vigtigt at man også vælger en cykel som kan tåle lidt ekstra.
  • Sørg for sikkerheden! En cykel skal have reflekser, ringeklokke og to bremser.

 

Størrelsen på en barnecykel angives ofte med hjulstørrelsen i tommer og ikke som på voksencykler med stellets størrelse. 

I skolestartsalderen skal barnet kunne nå jorden med begge fødder, når man sidder på sadlen. Det giver god kontrol. For større børn kan det være tilstrækkeligt, hvis de kan nå med én fod. Kommer barnet fra en løbecykel, er det vores erfaring, at overgangen til en cykel med pedaler er forholdsvis problemfri, da barnet allerede har en god balance. 

 

Godkendte Børnecykler til Drenge – Klik her!

Godkendte Børnecykler til Piger – Klik her !

Trehjulet cykler til de mindste – Klik her !

 

Som tommelfingerregel kan du gå ud fra:

Denne guide er kun vejledende, præcis størrelse afhænger selvfølgelig af barnets højde og vigtigst af alt, barnets skridtlængde. 

Alder:           Hjulstørrelse:

2-4 år:           12”

3-6 år:           16”

5-7 år:           18”

6-8 år            20”

7-9 år            24”

8-12 år          26”

 

Udstyr på en børnecykel:

En børnecykel, der skal ud i trafikken, skal have det lovpligtige udstyr, såsom reflekser, ringeklokke og to bremser. Gear gør noget for køreglæden, især på længere ture. Et solidt støtteben beskytter cyklen, og et par gode skærme er praktisk, når der skal cykles i al slags vejr.

Det er ikke så vigtigt om cyklen har håndbremser eller fodbremser. Det er vores erfaring, at børn generelt er meget lærenemme og hurtigt vænner sig til begge bremsetyper. Skal dit barn cykle i trafikken, anbefaler vi en cykelhjelm hvor der er monteret en LED lygte bag i hjelmen.

Bedst i Test! Cykelhjelme til Børn – Klik her !

 

Kort og godt skal du altså huske disse tips og råd:

  1. Lad barnet prøve cyklen før køb
  2. Sørg for det lovpligtige udstyr er i orden
  3. Vælg en cykel med enkelt udstyr
  4. Køb ikke for billigt – det kan blive dyrt i længen
  5. Husk også at købe en cykelhjelm!

 

Cyklister Glemmer Cykellygter

By | Nyheder | No Comments

Mange Cyklister glemmer de Røde og Hvide Lygter på Cyklerne

Kender du også nogle af dem, der glemmer at sætte lys på cyklen?
Hvis JA,  – Så er du ikke den eneste.

Horsens Cykler vil gerne sætte fokus på dette problem!

Der er desværre alt for mange, som bevæger sig ud i mørket, på vej i skole eller arbejde uden lys på cyklen.
Det samme sker igen når vi skal hjem fra arbejde eller skole.

Vintermørket gør dagene kortere og kortere

Det er mørkt når vi skal afsted om morgenen, og det er mørkt når turen går hjem om eftermiddagen igen.
For cyklister er det derfor vigtigt, og faktisk også lovpligtig, at have lys på når vi bevæger os ud i trafikken.

Cykellygter – Hvilke er bedst?

  • Det skal være godkendte cykellygter!
  • De skal kunne ses tydeligt i mørket.
  • De skal kunne blinke.
  • De skal være med LED pærer.
  • De skal være lette at montere og afmontere.

Herunder kan du finde Cykellygter, der passer til dit behov:

Køb dine Cykellygter HER

 


Lys på Cyklen

  • Alle cykler skal have lys på fra solnedgang til solopgang og i usigtbart vejr.
  • En cykel med to hjul skal udstyres med mindst én baglygte.
  • Lygterne skal monteres på cyklen og ikke på cyklisten.
  • En cykellygte skal være tydeligt på mindst 300 meters afstand.
  • En forlygte må gerne lyse gult, hvidt eller blåligt.
  • Baglygten skal lyse rødt.

Kilde: cyklistforbundet.dk

Find Godkendte Cykellygter HER

 

Undgå denne fejl når du køber en elcykel

By | Nyheder | No Comments


Elcykel – Hvilken skal man vælge?

Horsens Cykler vil gerne klæde dig på, så du undgår at lave denne fejl som vi desværre ofte ser folk lave. Vi har en tendens til ikke helt at kende vores behov for cyklen, inden vi køber og derfor vil vi ikke bruge for mange penge på en elcykel.

Desværre sker der bare ofte det at, den billigste elcykel ender op med at være den dyreste!

Vi oplever fortsat stor forvirring over de mange spørgsmål omkring elcyklen, derfor har vi samlet de mest ofte stillede spørgsmål og sammensat dem til din guide her: Read More